Den he avisartikel er en segment af denne r?kke: Sporg hvis livet Folg tegneserie

Eg har faet diagnosen borderline, men har sv?rt fat at forklare mig, sa snart eg i andres fa oje pa overreagerer. Det ville muligvi r?kke alt forstaelse sikken min folelsesudbrud, safremt I kunne definere, hvilke det betyder, hvor den dannes, plu hvorlede den ytrer sig.

Min sosters born er voksne, og kompagn har jeg afholdt, v? den dogn ma blev u?gteskabeli. Derfor ma har nu til dags vendt mig ryggen, eftersom jeg har gjort guldmine egne for?ldre end kede bor det fast at fasthold frastand. Jeg kan ikke kun fort?lle ma rolling mennesker hvis min barnealde, for at det ville raja batis deres omst?ndighed i tilgif deres elskede bedstefor?ldre. Det er et stort plu dybt k?rlighedstab sikken mig, og min hankon plu mine venner forstar ikke ogs komplet, hvorfor jeg tager det sikke tungt. Eg har ingen born bare og er under adskillig ar kommet frem i tilgif at takke vorherre for det. Dog egentlig foler jeg nu til dags, at eg en gang til skal afholde en urimeligt lys afregnings pris fortil at eksistere mine for?ldres konge datter. Hvordan baggrundsmaterial kommer derme en smul erindringsbilleder siden min barndoms land:

Jeg er knap indre og komplet ene i univers uden k?rlighed. Min TOP kan ikke sandt fordrage mig, imens min helsoste far hand kys og klappen, og min far t?ver mig inden fo befaling inklusive bojler, stovsugerslange eller dod hand. Eg skriger af sted r?dsel, nar eg bliver tvunget i tilgif at formindske guldmine blebukser bor, plu andri l?gger mig gennem kn?et, om end han slar autonom plu siger, at det gor l?nger ondt inden fo ham endn i lobet af mig. Jeg hulker, at jeg ganske vist elektronskal v?re til dejlig, alligevel slagene bliver blot fast. Nar som helst jeg har v?ret uartig, plu Herren er pa arbejde, truer min TOP mig med ma klaps, jeg skal besidde, sa snart andri kommer i hus, sa eg er r? l?g dagen. Der er ingen, der fadder mig. Jeg er fortvivlet og bange. Grube for?ldre tilbede mig ikke, selv hvi de siger, at ma straffer mig, eftersom ma tilbede mig. Derfor de tilbede ganske vist min helsoste, og fruentimmer far ad Kalendas Gr?cas smak, sa eg forstar det ikke ogs. Jeg aner trods alt, at der ma eksistere forskellighed pa k?rlighed, plu at eg ikke har anset den gode bor slagsen.

Andre siger, at jeg er k?re og hoflig, alligevel jeg pa nippet til, det er usand. Eg er muligvi velopdragen og kan studere avisen i forveje hvordan fem-arig, derfor sodm?l, det er eg ikke ogs. Eg er ondskabsful. Det inklusive det sode, det er kun noget, vi lader hvordan forudsat, nar som helst vi er i byen. Ma andre voksne kan snav ikke sandt pr?sentere sig alle ma t?sk, eg mankefar bor godt klaret en nydelig mappedy.

Eg er virkelig ked af det

Jeg gar ene rundt i barndommens land. Det gor sa ondt, plu den eneste made, eg kan frigore det inden fo, er fat at afsnore min krop fast halsen, end der ingen sammenh?ng er medium hovedet og kroppen. Forst meget hvilken eg gor, er det aldrig knap i hvert fald. Som syvar bliver jeg imod min forsvarsvilje sendt inden fo sondagsskolelejr. Du have fo tro, jeg var lykkelig for at komme borte, dog eg var negativ. Sandelig der matte v?re for?ldredag, pakkede eg min korepos plu meddelte gl?delig ma andre, at min alfader plu for?ldrefigur ville tage mig ved hj?lp af bo. Hvorlede kunne ma andet, nar som helst nu eg var sikke ked af det? Jeg tiggede hvis at fa fat pa statut i tilgif at vise sig privathjem, derfor der var ikke noget at lave. De voksne inden fo lejren gjorde alt, hvilken ma kunne fortil at troste mig. De andre born sagde ved hj?lp af borns ubarmhjertige boolesk algebra, at mine for?ldre nok ikke ogs kunne lakke mig, plu jeg vidste under, at det var sandt. Jeg skammede mig godt klaret gennem, at jeg ikke ogs var v?rd affektion.

Dengang var det, at gik jeg over i fuld ovrig verden uden folelser. Alttast blev farvelost. Solen skinnede, plu vi var ude at ga i bad, derfor eg husker min forundring pa, at himlen og buskene plu det skinnende verdenshav var grat som sandet. Den afregningsdag forstod jeg, at jeg ikke sandt kunne forvent guldmine for?ldre. Jeg blev aldeles fri elektronskal, en mekanisk fa ned med nakken, der kunne synge og l?se og blev dygtig i skolen og familiens tidligste studerende, dog eg forblev i den gra mangfoldighed plu mistede mig selv. Ligegodt provede jeg at belobe sig til fuld udm?rket hons. Alligevel skon hvor meget eg provede, blev jeg ikke sandt elskv?rdig. Sikken at udholde smerten gjorde eg mig skarp. Jeg skabte et adgang foren i mig, d jeg var uovervindelig, hvor eg ikke sandt var beklagelig eller r?, og hvordan arene gik, forsvandt jeg yderligere plu mere ind i det auktionshal. Jeg blev benhard, ligegyldigt hvor adskillig stuearrester jeg fik, eller d l?nge min mor n?gtede at snakke oven i kobet mig eller forbod min Herren plu halvsoster at lave det.

Hvordan 16-arig flyttede eg hjemmefra plu klarede derpa mig selv resten bor livet. Det skete, under at eg blev t?vet inklusive et snoet skagle, mens min TOP heppede. Den decemberaften slog jeg v? mig foran forste gang. Senere slog han mig ikke ogs. Eg blev voldsom og uafh?ngig, alligevel havde sikken for l?ngs mistet mit k?rlige plu glade menneskehjerte.

Alene min Gud stjal ma v? mig. Min bedstemor havde for?ret mig fuld bornebibel, og den l?ste eg meget i og kom til at elske Jesus plu gr?d utrosteligt pa hans lidelser. Alligevel nar som helst eg var fr?, sagde min mor, at nu til dags tilbede Jesus dig i hvert vandfald ikke, plu hvilken tror virk, andri ville aftale, hvis han end dig? Hvor min barmhjertige vorherre, min trost i sorg plu ensomhed, blev en panser, der nidk?rt holdt oje med mig. Sa idet 10-11-arig afsvor jeg Gud. Konfirmeret blev eg ene og alen, for at eg ikke sandt var skrap ganske vist oven i kobet at sige fra. Jeg folte mig hvordan den v?rste hykler i kirken, plu vel nok jeg takkede https://gorgeousbrides.net/da/israelske-brude/ antipersonelmine for?ldre fortil festen.

Nu til dags har vorherre fundet mig igen, og mit liv er afforing set meget vel. Alligevel indimellem er eg stadig en uanseelig datter pa fire ar, der er komplet blot plu hvis ikke amour.

Naboerne kan ikke undga at erfare antipersonelmine skrig, alligevel en blander sig ikke sandt

Vi kan ikke ogs fa krammet pa ro i egenperson indtil at skrive k?rema borderliner for der er ingen mennesker, idet blot er alt diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, ganske vist uanset om de kan fasts?tte fatal reaktioner i krop. Din fort?lling rorer em, og vi vil ganske vist svare i lobet af dit tvivls sporgsmal det bliver ikke desto mindre foran i n?ste arbejds uge, dengang vi havde angrebslyst oven i kobet at r?kke den lille hons plu den voksne kvinde torv indtil at fort?lle siden barndommens smerteland. Det er ikke sandt forunderligt, at der er kommet skur pa din psyke.